
Det Grønne Flag
I 2025 er det 12. gang, vi får det Grønne Flag på Kirke Hyllinge Skole, og vi kan sagtens være stolte af vores arbejde. Vi har nu lov til at have flaget hængende de næste 12 måneder som bevis på vores indsats - derefter skal vi heldigvis på ny gøre os fortjent.
I uge 37 er der i løbet af Grønt Flag ugen stor aktivitet på årgangene og ideen om en sammenhængende uge med tid til fordybelse og mulighed for andre undervisningsformer har positiv effekt.
Der er arbejdes med følgende temaer: 0.klasse: køkkenhaver, 1.klasse: vand. 2.klasse: natur, 3.klasse: affald, 4.kl.: økologisk produktion, 5.klasse: friluftsliv, 6.kl.: bæredygtigt forbrug, 7.kl.: klimaændringer og 8.kl.: energi.
Hele lejre Kommune
Lejre Kommune har besluttet, at alle kommunens skoler skal have det Grønne Flag. Grønt Flag Grøn Skole er et miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling organiseret gennem Friluftsrådet. Målet er at bidrage til, at børn og unge bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om vores natur og miljø.