Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Stjerneskuddets frugtordning

Frugt

Forældre sørger for frugt- og grønt

Vores frugt- og grøntordning fungerer fordi en masse forældre på eget initiativ kommer med frugt og grønt cirka en gang om ugen. Det sætter os i stand til hver dag at servere frugt og grønt til alle børn i SFO'en. Vi tager også meget gerne i mod dit bidrag. Det er ganske frivilligt om du vil bidrage. Du kan aflevere frugt eller grønt ved lugen i vores køkken om morgenen eller eftermiddagen - og det må meget gerne afleveres i starten af ugen.

Tips og ideer

Køb gerne det frugt og grønt, der passer til årstiden, - så bliver det heller ikke så dyrt. Børnene elsker, når der er knækbrød eller rugbrød sammen med frugten, så det må I også gerne bidrage med.

Populære ideer til bidrag

  • Frugt og grønt : Gulerødder, æbler  bananer, melon, appelsiner, kartofler mm.
  • Brød og knækbrød: rugbrød, boller, knækbrød, m.m
  • Andet : Mandler, rosiner, abrikoser, nødder m.m.

Tusind tak for de sunde bidrag!

Spisetid

Kl. 14.30 ringer et barn med frugtklokken både inde og ude. Frugten serveres mellem kl. 14.30-15.15 i køkkenet, og hvis der er mere tilbage, stilles det frem igen ved "Senderen" kl. 15.45. Børnene er ofte med til at servere frugten, og nogle gange med til at skære og skrælle. Bålmad serveres for det meste hver fredag. Det kan være den frugt/mad der bliver udleveret denne dag .